Kan du holde styr på både store og små detaljer i IT-driften? Er du typen, der får hele holdet til at samarbejde - også når tempoet stiger, og der opstår uventede udfordringer? Så er det måske dig, vi mangler!💻
Om os
Vi er IT & Digitalisering - et team, hvor samarbejde, stabil drift og udvikling går hånd i hånd. Vi sætter pris på struktur, men elsker også at finde nye veje. Hos os får du mulighed for at sætte retningen og sikre, at alle arbejder mod fælles mål.
Din rolle
Som IT Service and Operations Manager får du ansvaret for at lede support- og driftsteamet. Du sikrer stabilitet og høj oppetid, og du har fokus på, at brugerne oplever en service, der gør en forskel i hverdagen. Du motiverer teamet til at yde deres bedste - også på de travle dage - og du har overblikket, når der skal håndteres og koordineres incident- og problemhåndtering. Samtidig arbejder du struktureret og proaktivt og ser muligheder for løbende forbedringer, så vi hele tiden bliver bedre.
Derfor er dine vigtigste opgaver altså:
Du har solid teknisk forståelse for infrastruktur, driftsværktøjer, sikkerhed og supportmiljø, og du trives med at arbejde med ITIL, SLA’er og KPI’er. Ledelseserfaring og evnen til at skabe motivation og sammenhold er en naturlig del af din profil, og du formår at håndtere konflikter og skabe gode relationer - også når presset stiger. Du rapporterer klart og præcist til IT & Digitaliseringschefen og bygger bro mellem drift, udvikling og forretning, så alle taler samme sprog.
Vores teknologiske infrastruktur omfatter avancerede systemer som blandt andet Jira, SAP, inhouse VMWARE datacenter og PRTG.
Hvorfor skal du vælge os?
Hos os får du ikke bare et job - du bliver en del af et team, der både kan grine sammen og levere varen, også når det går stærkt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi har det godt sammen, og derfor prioriterer vi både faglig udvikling, sparring og et stærkt socialt fællesskab.
Vi arbejder målrettet på at være en moderne, attraktiv og ansvarlig arbejdsplads, hvor trivsel, fleksibilitet og udviklingsmuligheder er i fokus. Du får en leder, der sætter pris på, at driften bare kører - så hun kan fokusere på strategi, og som bakker dig op i din udvikling. Vi tilbyder fleksible rammer, mulighed for at præge processer og løsninger, og adgang til relevante kurser og certificeringer, hvis du ønsker at udvikle dig yderligere. Og så er der selvfølgelig kaffe ☕ (ofte ledsaget af kage 🍰), og kolleger, der glæder sig til at møde dig.
Det job MÅ du bare søge?
Send os din ansøgning og fortæl, hvordan du vil være med til at styrke vores IT-service delivery. Vi glæder os til at høre fra dig!