Kædeansvarlig
Bliv Kædeansvarlig/Head of shops hos Würth Danmark – Skab fremtidens butikker!
Er du en omstillingsparat og selvkørende igangsætter med entreprenørånd og kreative ideer? Brænder du for butikker og kædedrift, og har du et stærkt forretningsudviklergen? Så er du måske den person, vi søger!
Skab innovation og udvikling
Hos Würth arbejder vi ud fra det, vi kalder kunde-kontakt-punkter. Begrebet refererer til de forskellige interaktions-setups mellem os og vores kunder, herunder blandt andet fysiske kundebesøg, onlineshop og vores voksende butikskæde, som i dag består af 50 butikker. Alle vores kundekontaktpunkter har en funktionsansvarlig leder med strategisk ansvar for området. I denne rolle vil du træde ind i det strategiske funktionsansvar for det kundekontaktpunkt, der dækker hele vores butikskæde.
Som kædeansvarlig hos Würth Danmark vil du have ansvaret for at sikre, at vi har det rigtige setup i butikkerne, så det er skalerbart og nemt at strømline. Du vil arbejde strategisk på at udvikle effektiv kædedrift og gode standarder, og du vil lede vores shop expansion team, som inklusiv dig består af tre kolleger.
Strategisk samarbejde med salgsledelsen
Du vil arbejde tæt sammen med salgsledelsen og markedschefer om at nå vores ambitiøse vækstmål. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores butikskæde hele tiden udvikler sig parallelt med vores overordnede strategiske retning. Du skal have erfaring med strategi og konceptudvikling og være i stand til at bygge en strategi, der gør vores butikker til mere end bare butikker.
Hvad vi leder efter
Vi søger en profil med:
- Minimum fem års erfaring med butiksdrift samt butiksudvikling.
- Erfaren leder og stakeholder manager.
- Højt niveau af konceptuelle og strategiske færdigheder.
- Flydende i dansk og engelsk.
- Videregående uddannelse på minimum bachelor-niveau.
- Commerciel erfaring.
- Passion for butikker og kædedrift.
- Erfaring fra byggebranchen eller beslægtede brancher er et stort plus
.
Attraktive vilkår og muligheder
- En markedssvarende lønpakke samt firmabil.
- Hybrid arbejdsplads med base på hovedkontoret i Kolding.
- Mulighed for rejseaktivitet til andre Würth-lande for netværk, inspiration og viden.
- Et solidt grundlag med en velfungerende butikskæde, hvor du vil videreudvikle på vores koncepter og processer.
- Et væld af muligheder for udvikling hos Würth Danmark, både nationalt og internationalt
Revolutioner Butiksdrift hos Würth Danmark